Kontakt os på tlf. 38 74 31 03

1. April 2017 gælder nye regler om tilskud og honorarer hos kiropraktorer. (Ny overenskomst)

1. April 2017 gælder nye regler om tilskud og honorarer hos kiropraktorer. (Ny overenskomst)

Hvad betyder det for mig som patient?

  • Færre forskellige priser
  • Mere gennemskuelig prissætning
  • Små ændringer i priserne
  • Specielle forløb hvis man har bestemte diagnoser
  • Det betyder at prisen på din kiropraktiske behandling kan variere fra gang til gang. Dette indebærer at man ikke kan afregne inden man går ind til sin behandling.

I praksis:

3 førstegangspriser baseret udelukkende på hvornår du sidst har været her.

  • F3 hvis du har været i klinikken indenfor det sidste år.
  • F2 hvis det er mellem 1 og 3 år siden du sidst var i klinikken.
  • F1 Hvis du ikke har været her før eller det er mere end 3 år siden sidst.

Priserne for de tre forskellige konsultationer ligger i intervallet 348 kr. – 575 kr. og bliver som før reguleret ca. hvert 2. År.

Når man er i et forløb hos kiropraktoren vil de efterfølgende konsultationer hedde:

  • Afgrænset behandling
  • Almindelig behandling
  • Udvidet behandling

De tre typer konsultationer er blandt andet afhængig af:

– hvor kompleks din problemstilling er

– hvor meget behandling du får

– om du får bløddelsbehandling som massage eller behandling med f.eks nåle

– om du får træningsvejledning eller forebyggende vejledning

Det betyder at prisen på din kiropraktiske behandling kan variere fra gang til gang. Jo mere information, øvelser og vejledning jo højere pris.

Priserne for de tre forskellige konsultationer ligger i intervallet 187 kr. – 416 kr.

 

Kronikerordning

Det som indtil nu er kendt som kronikerordning afskaffes.

I stedet får de sværest ramte patienter med diagnoser som nerverodspåvirkning i nakke, nerverodspåvirkning i lænden og spinalstenose, højere tilskud til sine besøg hos kiropraktoren. Dette gøres da det er komplekse diagnoser som typisk kræver mange behandlinger.

 

Andre ændringer jeg måske ikke mærker så meget til som patient, men som indirekte påvirker min behandling

  • Alle kiropraktorklinikker skal akkrediteres i løbet af de næste 3 år. For patienterne betyder det mere målrettet fokus på kvalitet og sikkerhed i klinikerne.

 

Der bliver igangsat en systematisk registrering af kiropraktorernes efteruddannelse, som senere bliver til et krav om løbende efteruddannelse hos alle kiropraktorer. Det vil sikre dig som patient, at din kiropraktor holder sig opdateret indenfor den nyeste viden.

 

Hvis du vil vide mere se her : www.danskkiropraktorforening.dk/OK17patientinfo