
|
 |

”Hvad véd vi om trænings indvirkning på problemer med ryggen”
af kiropraktor Steen Mortensen
Det stigende rygproblem
I Danmark er dårlig ryg årsag til hver femte invaliditet og ryglidelser koster det danske samfund 8,7 mia. kr. om året (1996 tal). Der bliver talt meget om, hvor hovedansvaret for de mange dårlige rygge ligger – om det er hos arbejdsgiveren eller hos den enkelte medarbejder, er der ikke helt enighed om. Der er tilgengæld generelt enighed om at motion og træningen godt for vores helbred, men bliver denne enighed afspejlet i forskernes resultater ?
Cochrane gruppen gennemgår videnskabelige artikler.
Den Hollanske forsker Maurits van Tulder har sammen med andre forskere i 1999 gennemgået videnskablige artikler skrevet i perioden 1985 til 1998 i den såkaldte ”Cochrane Collaboration Back Review Group”. Her har man vurderet 39 videnskablige artikler og analyseret dem i forhold til deres kvalitet og opfyldelse af videnskabelige metodekrav. Artiklerne klassificeres for deres indhold og der drages konklusioner over de enkelte undersøgelsesgrupper.
Træning set i forhold til anden aktiv behandling.
Ved rygsmerter i den akutte var der ikke større bedring ved rygtræning set i forhold til anden behandling i sundhedssystemet (kiropraktor, læge fysioterapeaut). To af undersøgelserne viste større bedring og bevægelse i ryggen ved kiropraktisk behandling i forhold til træning.
Ved kroniske rygsmerter var rygtræning mere effektivt i forhold til behandling hos praktiserende læge. Fysioterapi og træning var lige effektivt. Manipulationsbehandling (kiropraktisk behandling) gav bedre smertelindring i forhold til træning.
Træning set i forhold til inaktiv eller placebo behandling.
Ved inaktiv/placebo behandling forståes sengeleje, placeboultralyd, placebokortbølge eller informationsbrochure.
For akutte rygsmerter havde ygtræning havde ingen effekt.
Ved kroniske rygsmerter viste rygtræning i denne gruppe ved forskellige undersøgelser forskellig effekt og der var modstridende konklusioner om træning i forhold til inaktiv/placebo behandling.
Effektiviteten af styketræning.
For de akutte rygsmerters vedkommende var der ingen undersøgelser.
For kroniske rygsmerter var der udført to undersøgelser i Danmark, der begge viste god effekt ved intensiv dynamisk rygtræning set i forhold til let træning. Andre undersøgelser kunne ikke vise ligende resultat.
Konklusion på Cochrane literatur gennemgangen:
Der er enighed om at en videreførelse af almindelig fysisk aktivitet øger bedringen og giver mindre uarbejdsdygtighed hos patienter med akutte rygsmerter
Der kan med de nuværende undersøgelser ikke påvises en effekt af udførelsen af specifikke rygøvelser.
Der er enighed om at træning kan være en hjælp i behandlingen af kroniske lænderygsmerter, hvis det har til formål øge tilbagevenden til daglig aktivitet og arbejde.
Forskerne anbefaler at fremtidige forskning bør focusere på effektiviteten af træning som en del af et aktivt rehabiliterings program for kroniske lænderygsmerter med en tilbagevenden til dagligdags aktiviteter og arbejde som mål.
Ny forsking: Effekten af aktiv genoptræning ved kroniske lænderygsmerter.
Formålet var at undersøge effekten af aktiv genoptræning med henblik på smerte, patienternes egen oplevelse af rygproblemet og udholdenheden i lænderygmuskulaturen.. Aktiv genoptræning i denne finske undersøgelse bestod af dynamisk rygtræning, to gange om ugen i 12 uger, udspændnings-, og afslapningsøvelser. Der var også støtte under træningen, hvor træningsassistenten fortalte om den gode prognose ved træning samt rådgivning i brug af ryggen. I undersøgelsen deltog 59 personer med kroniske lænderygsmerter og undersøgelsen blev udført efter gældende videnskabelige metoder.
Ny forsknings
Det var første gang man undersøgte og elektronisk målte lænderygmuskulaturen ved dynamisk arbejde ved en såkaldt randomiseret, kontrolleret undersøgelse. Den intensive dynamiske træning foregik i dertil indrettede finske træningssmaskiner - Davidsmaskiner. Lænderygtræningen foregår i disse maskiner på en måde, der ligner ryggens arbejde i dagligdagen.
Resultat:
Den aktive genoptræning benyttet i denne undersøgelse var effektiv til at nedsætte lænderygsmerter. Den var også effektiv til at forbedre funktionen i ryggen og forøge udholdenhed i lænderygmuskulaturen. Forskellen i udholdenhed i rygmusklerne blev dog mindre efter et år imellem dem som havde trænet 3 måneder og dem som slet ikke havde trænet.
Konklusion: Der har igennem de sidste 17 år været foretaget en del undersøgelser af træningens indvirkning på ryggen. Der er kommet resultater med modstridende konklusioner. Forskerne er dog enige om at en fortsættelse af almindelig aktivitet øger helbredelsen og medfører mindre arbejdsudygtighed hos patienter med akutte rygsmerter.
For de kroniske rygsmerter gælder det, at man ikke har fuldstændig dokumentation for effekten af træning, men der er enighed om at træning høre til i genoptræningen og at den har til formål at genoprette normal funktion. De seneste undersøgelser peger på vigtigheden af en aktiv genoptræning af kroniske rygpatienter for at lette og fremskynde tilbagevenden til normal aktivitet og arbejde.
Vi mangler stadig en størrer undersøgelse, der kombinere kiropraktisk behandling og aktiv genoptræning – et resultat vi venter spændt på !Træning og rygproblemer
|
 |

|
|