
|
 |

Kiropraktik i Danmark 2009
# Kiropraktorer beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af lidelser i bevægeapparatet samt med træning og rehabilitering.
Kiropraktorer har selvstændig diagnoseret og der kræves ikke lægehenvisning som betingelse for tilskud fra det offentlige.
# Kiropraktorer opnår gennem uddannelsen billeddiagnostiske kompetencer og alle praktiserende kiropraktorer har umiddelbart adgang til røntgen.
# Kiropraktorer praktiserer i privatklinikker og på hospitaler, primært i rygcentre. Der er 500 praktiserende kiropraktorer på 230 kiropraktorklinikker og 15 ansatte i sygehusvæsnet.
# Kiropraktorerne er den faggruppe, der behandler flest rygpatienter i det danske sundhedssystem. Over 350.000 personer i Danmark henvender sig årligt til en kiropraktor. Der bliver ydet omkring 2 mio. behandlinger om året i kiropraktorklinikkerne.
# Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktorbehandlinger. Der er ingen begrænsninger i det antal i det antal behandlinger der gives tilskud til. Det gennemsnitlige antal behandlinger pr. patient pr. år er godt 6 behandlinger.
# Kiropraktik er det behandlingstilbud, der har størst egenbetaling for patienterne, nemlig ca. 82%.
# I 2006 udbetalte det offentlige i alt 91 mio. kr. i tilskud til kiropraktorbehandlinger, og patienternes egenbetaling udgør i størrelsesordenen 364 mio. kr.
# Kiropraktorerne er autoriserede af Sundhedsstyrelsen. Efter afslutning af den 5-årige kandidateksamen, fås en ”lille” autorisation, der giver grundlag for at virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik, begge steder under en kiropraktor med tilladelse til selvstændig virke som kiropraktor.
Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændig virke som kiropraktor opnås efter yderligere 1 års supplerende uddannelse (turnustjeneste).
# Autorisationen indebærer en titetbeskyttelse- ingen ikke-uddannede kiropraktorer, må kalde sig kiropraktor, og en beskyttelse af det særlige kiropraktiske virksomhedsområde- manipulationsbehandling.
# Uddannelsen til kiropraktor i Danmark foregår på Syddansk Universitet (SDU), Odense. Uddannelsen er etableret efter beslutning af Nordisk Ministerråd som en fællesnordisk uddannelse. Der uddannes fra 2008 65 kiropraktorer årligt, heraf halvdelen danske.
# På Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) udførers sundhedsvidenskabelig forskning indenfor kiropraktik og klinisk biomekanik på højt internationalt plan og i tæt samarbejde med SDU og Ringe Rygcenter.
Dansk kiropraktisk forskning er verdensførende. Der er 12 kiropraktorer, der er uddannet PhD, og 5 kiropraktorer, der er ved at færdiggøre PhD. Der er 3 kiropraktorer, der er professorer ved Syddansk Universitet.
# Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) er kiropraktorernes faglige selskab. der arbejder for fremme af kiropraktisk uddannelse, udvikling og videnskab.
# Dansk Kiropraktor Forening (DKF) er kiropraktorernes faglige og kollegiale fællesskab, som sørger for, at kiropraktik praktiseres under velordnede og regulerede forhold.
# Kiropraktorernes patientforening hedder ”Kiropraktik og Sundhed og har til opgave at informere om kiropraktik i Danmark.
|
 |

|
|