 |
|
ISBEHANDLING-HVORNÅR OG HVORDAN af kiropraktor Henrik Uldall (Sidst opdateret 15.09.09) Man har i århundreder vidst, at lokal nedkøling kan være en effektiv behandling eller hjælpebehandling ved mange problemer i led eller muskler. Som andre behandlingsformer kan den selvfølgelig bruges rigtigt eller forkert. Her er lidt råd og vejledninger. HVORNÅR KAN MAN BRUGE IS ? Ved akutte, dvs. pludseligt opståede, smerter er isbehandling næsten altid en effektiv førstehjælp. Det gælder fx akut hold i nakke, brysthvirvelsøjle eller lænd, men også forstuvet, forstrakt eller forvredet fod, ankel, knæ, hofte, hånd, håndled, albue eller skulder. Selvom isen er mest effektiv den første tid efter en skade, kan den også ofte hjælpe senere fx på spændte muskler og/eller væskeansamlinger omkring overbelastede led. HVORNÅR MÅ MAN IKKE BRUGE IS? Små børn og svækkede ældre bør ikke bruge isbehandling. Deres krop er nemlig ikke så god til at regulere kroppens temperatur. Det samme gælder ved alvorlig sygdom i hjertet, problemer med kredsløbet, hvis der er nedsat følsomhed i huden, eller på områder af huden hvor der har været forfrysninger. I sjældne tilfælde vil isen medføre ubehag ud over kulden. Skulle det være tilfældet, stopper du helt. HVORLÆNGE SKAL MAN BRUGE IS? Hvor lang tid isen skal ligge på det område der skal nedkøles, afhænger af ens almentilstand, alder og bygning, specielt hvor tyk muskulaturen er på det sted isen skal ligge. På tyndere muskellag bruges isen kortere tid, på tykkere, længere. Som hovedregel gælder det, at man starter med 5 minutter med is og så en times pause. Hvis det ikke giver ubehag kan man forlænge tiden til først 10 minutter, så 15. Hold altid mindst en times pause mellem hver gang. Du må ikke bruge isen i længere tid, da det så kan forværre smerterne eller føre til forfrysninger. Normalt føler man først isen kold, så brændende og til sidst bliver man næsten følelsesløs. HVAD KAN MAN BRUGE? I princippet kan man bruge hvad som helst der er koldt, hvis det har en brugbar facon. Små fryseelementer som de der bruges i køletasker er egnede til at ligge på. De er altså velegnede fx til brysthvirvelsøjlen eller lænden. Til nakke, arme og ben kan man fx bruge en pose frosne ærter, en vandtæt pose med knust is, en pose med iskugler til drinks, eller frosset brun sæbe i blød plasticemballage. I sportsforretninger, Matas eller på apoteker samt hos nogle kiropraktorer, kan man også købe gel-poser der er beregnet til formålet. De fungerer bedst. Nogle udvikler kulde ,når de bliver vredet, andre skal køles ned. Alle disse har den fordel, at de kan formes efter den del af kroppen de skal lægges på- også efter de er frosset. På vinterferien er der (forhåbentlig) altid noget koldt lige i nærheden- så sne på med det samme, hvis uheldet er ude. Man kan også få kulde på spraydåse, men effekten er noget tvivlsom, da man kun må bruge spray ganske kort tid, og kulden derfor ikke trænger ret langt ind. HVORDAN BRUGES ISEN? Det kolde må aldrig komme direkte på den bare hud! Sørg for der er 2-3 lag tøj mellem isen og huden. Ved lændesmerter med eller uden iskias virker isen mest effektivt, hvis man ligger på gulvet med en pude under nakken. Lårene skal være lodrette og knæene bøjede, så underbenene kan hvile på en stol eller en skammel. Hvis det er for svært at komme ned i denne stilling eller op igen, kan man ligge på ryggen på sengen med godt bøjede ben og en stor pude under knæene. Lændesmerter er tit værst om morgenen. Så kan det være en fordel , at bruge is inden man står op. Hvis du ikke nogen der kan hente isen til dig, kan du have den liggende i en køletaske ved siden af sengen. Har din kiropraktor ikke har sagt andet til dig, skal isen ligge på tværs af lænden lidt over bæltestedet- også selvom det gør ondt et andet sted, fx baller eller ben. I nakken og på arme eller ben kan man lægge den indpakkede is på det overbelastede område, og derefter binde fast med fx et halstørklæde. HVORDAN VIRKER ISEN? Isen virker på 3 måder: 1: Den virker smertestillende 2: Den virker afslappende på musklerne 3: Den får hævelser til at falde Afkølingen nedsætter funktionen i de nerveender der registrerer smerte. Samtidig passerer impulserne langsommere igennem nerverne. På den måde opstår den smertestillende effekt. Når hud og muskler bliver afkølet, sker der først en sammentrækning af blodkarrene, derefter udvidder karrene sig i perioder. Det medfører større blodtilførsel, især til musklerne som så reagerer ved at slappe af. Den afslappende effekt kan blandt anden udnyttes, hvis man gerne vil træne de muskler der udfører det modsatte arbejde af dem der er spændte. Den kraftigere blodgennemstrømning medfører også at affaldsstoffer der irriterer de omkringliggende væv også hurtigere bliver ført væk. På den måde får det hævelserne til at falde hurtigere. Varme virker modsat og vil ofte forværre smerterne. HUSK ! Det at isen i mange tilfælde kan hjælpe er ikke det samme som der er stillet en diagnose eller at man nødvendigvis kan blive helt rask. Der vil ofte være unormal bevægelighed i de involverede led og spændte, svage eller stramme muskler. Det er kun, hvis disse problemer også behandles, det bedst mulige resultat kan opnås. |
|
|