Kontakt os på tlf. 38 74 31 03

Zoneterapi

Hvad er Zoneterapi

Zoneterapiens historie går mere end 5000 år tilbage. Både i Kina, Indien og hos flere indianerstammer opdagede man tidligt, hvad tryk under fødderne kunne udrette.

Under fødderne findes der et fuldstændigt “billede” af kroppen udtrykt ved reflekszoner. Hver reflekszone henviser til et eller flere organer eller områder i kroppen. Ved at behandle reflekszonerne med specielle trykkombinationer kan zoneterapien påvirke organerne til en bedre funktion og derved genoprette kroppens balance. Zoneterapien nedsætter spændinger i musklerne og stimulerer blodomløbet og udrenser kroppen, samtidig med, at der sker en stimulering af energistrømningerne i kroppen. 

En zoneterapibehandling sætter gang i harmoniserende og udrensende processer overalt i kroppen. Det kan komme til udtryk på mange måder og man skal være opmærksom på disse reaktioner, da de giver et billede af kroppens sundhedstilstand. En del af processerne drejer sig om at fjerne affaldsstoffer, som er deponeret rundt omkring i kroppens væv og som virker belastende på vævets funktion. Når disse affaldsstoffer frigøres, vil man ofte få forskellige symptomer, der således er tegn på, at kroppen er i gang med at udrense.
Zoneterapi er i dag en af de mest anerkendte alternative behandlingsformer i Danmark.

Hvad kan zoneterapi hjælpe på?

Zoneterapi hjælper til at genskabe balance i kroppen og fremme din almene sundhed, men har derudover god effekt på:

  • Generel smertelindring
  • Astma og allergi
  • Hovedpine / migræne
  • Stress og depression
  • Fordøjelsesproblemer
  • Smerter i muskler og led
  • Kolik og skrigeture hos spædbørn
  • Øreproblemer
  • Livsstilssygdomme

Vidste du?

Zoneterapi er ikke helbredende i sig selv, men hjælper kroppen til at helbrede sig selv.
Sygesikring Danmark og de fleste sundhedsforsikringer giver tilskud til behandling med zoneterapi.