Kontakt os på tlf. 38 74 31 03

Nanna Isberg Larsen

Nanna Isberg Larsen
Kiropraktor Nanna Isberg Larsen

Jeg har gennemgået den 5-årige kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitet i Odense og er dermed autoriseret Kiropraktor.

I mit daglige virke som kiropraktor behandler jeg patienter i alle aldre og jeg støder på mange problemstillinger som ofte minder om hinanden, men som kræver en unik tilgang, fordi vi alle er forskellige. Derfor kan man forvente et behandlingsforløb som er tilpasset den enkelte.

I min behandling anvender jeg ledmanipulation, men jeg oplever ofte at der skal flere ”værktøjer” i brug, for at nå rundt om en problematik. Jeg anvender derfor gerne ledmanipulation i kombination med triggerpunktsbehandling eller dryneedling. Et andet centralt element i mine behandlinger er rådgivning og vejledning, både for at afhjælpe den aktuelle gene, men i høj grad også for at forebygge. Jeg tror på forebyggelse, men trods gode vaner kan man godt opleve perioder med smerter eller nedsat funktion og derfor vil behandlingen altid starte med at have fokus på den akutte tilstand, hvorefter det kan give mening at arbejde med forebyggende tiltag, herunder f.eks. øvelsesvejledning.

Jeg har erfaring med behandling af stort set alle kroppens led, men har især god erfaring med at behandle skulder- og nakkesmerter, lænderygsmerter samt bækkensmerter, herunder også graviditetsbetingede bækkensmerter. Mit seneste fokus har jeg lagt på behandling af børn. Jeg opdaterer mig løbende via kurser og relevant faglitteratur.

Jeg bor i København med min kæreste og vores datter fra 2021. I perioden 2020-2022 kombinerede jeg delvist arbejde og barsel i Norge, men er nu tilbage hos KiropraktorDK Vanløse.