Kontakt os på tlf. 38 74 31 03

Diskusprolaps i lænden

diskusprolaps i lænden

Hvad er en diskusprolaps?

Rygsøjlen består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler, korsben og haleben. Bortset fra stedet mellem de to øverste halshvirvler, findes der en bruskskive mellem hver hvirvel. På latin hedder det en ”diskus” – flertal, ”disci”. At der er disci i rygsøjlen, giver både en bedre bevægelighed og en aflastning ved stød.

En diskus består af en kerne i midten og en række lameller udenom. Opstår der svagheder i lamellerne kan noget af kernen ”glide frem” mellem lamellerne og lave en udposning. ”Prolaps” betyder at glide frem. Deraf navnet ”diskusprolaps”. En diskusprolaps opstår hyppigst i lænden eller nakken.  En diskusprolaps kan nogle gange medføre tryk eller irritation af nerverødder eller andre dele af nervesystemet. 

Diskusprolaps symptomer

Mindst 35% af alle raske personer har en diskusprolaps uden at mærke noget som helst til det.

Hvis en diskusprolaps giver symptomer, afhænger symptomerne af, hvilke nerverødder den trykker på eller irriterer. Er der f.eks. tale om en diskusprolaps i lænden, der trykker på den første korsbensnerve på højre side, vil det typisk medføre, at refleksen i højre hæl er væk, følesansen på ydersiden af højre fod er nedsat og det kan være svært at komme op på tæerne på højre fod på grund af kraftnedsættelse i lægmusklerne. Har du symptomer på en diskusprolaps i lænden, vil der typisk også være smerter i lænd, balle og ben. Tit oplever man en isnende, brændende, prikkende eller sovende fornemmelse i benet. Hvis det er mere alvorligt, kan der optræde lammelser, følelsesløshed og manglende kontrol over vandladning og afføring. Tegn på en diskusprolaps er altså stærke smerter og evt. nedsat følelse eller sovende fornemmelse i benet. Generelt kan man sige, at tegn på diskusprolaps er, hvis smerten er værst i benet (i forhold til rygsmerten) og smerten er under knæ-niveau i benet. Oplever du netop det, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om diskusprolapssmerter og at smerterne således skyldes diskusprolaps.

Hvordan får man diskusprolaps?

En diskusprolaps udvikler sig normalt i en slidt diskus, der bliver belastet. En diskusprolaps udvikles hyppigst i lænden og kun sjældent i den midterste del af ryggen. I nakken opstår en diskusprolaps oftest i aldersgruppen 40-50 år mens en diskusprolaps i lænden hyppigere ses hos de 30 –50årige. Der skal ske en voldsom belastning på en diskus uden slid, før der vil opstå en diskusprolaps. Dog vil der samtidigt, i en meget slidt diskus, sjældent opstå en diskusprolaps, da meget af kernematerialet i en slidt diskus er nedbrudt.

Hvordan undersøges man for diskusprolaps?

Sygehistorien og en grundig undersøgelse af ryggen og arme eller ben er vigtigst. I nogle tilfælde, hvis man er i tvivl om diagnosen, vil man foretage en MR scanning. En almindelig røntgenundersøgelse kan ikke vise en diskusprolaps. 

Behandling af diskusprolaps i lænden

En diskusprolaps har en naturlig helingstid på omkring 3-6 måneder. De fleste vil opleve at smerterne bliver mindre allerede indenfor de første par uger, mens andre kan være generet af smerter i længere tid. Behandlingen af en diskusprolaps i lænden består, i første omgang, af rådgivning omkring håndtering og vejledning i, hvordan man kan mindske smerterne. Behandlingen herefter vil være fokuseret på at bevare bevægeligheden i området omkring diskusprolapsen, for at skabe de bedst mulige helingsforhold. Behandlingen kan både bestå af manuel behandling af led og muskler samt instruktion i øvelser. Behandlingen af en diskusprolaps vil altid være individuelt tilpasset den enkelte patients symptomer.  Efter en diskusprolaps vil der udvikle sig større eller mindre grad af slidgigt i det område af rygsøjlen, hvor prolapsen har været. Der kan derfor efterfølgende være behov for genoptræning af ryggen. 

Hvornår opererer man for en diskusprolaps?

Operation for diskusprolaps giver ikke bedre resultat i det lange løb, end hvis man ikke opererer. Operation overvejes, hvis patienten oplever tiltagende lammelser eller føleforstyrrelser, svære vandladnings- eller afføringsforstyrrelser eller udtalte føleforstyrrelser omkring underlivet. Operation kan også komme på tale, hvis patienten fortsat oplever svære vedvarende smerter ud i arme eller ben efter al anden behandling er afprøvet. En operation kan hjælpe på symptomerne ud i arme eller ben, men studier har vist at patienterne ofte fortsat oplever rygsmerter. Der er ingen viden om, at en tidlig operation skulle give bedre resultater end en senere.  Efter en operation er det vigtigt, at man hurtigt bliver trænet op. Det giver et bedre resultat, både på kort og langt sigt.

Diskusprolaps i lænden

Øvelser for diskusprolaps i lænden

De øvelser man opfordres til at lave, når man har en diskusprolaps, har til formål at lindre smerterne samt øge bevægeligheden af ryggen. Øvelserne er typisk fokuseret omkring at lave den modsatte bevægelse af den bevægelse, som forårsager smerter. Da smerterne fra en diskusprolaps ofte forværres ved foroverbøjning, vil øvelserne ofte indebære bagoverbøjning af ryggen. Sværhedsgraden af øvelserne afhænger af sværhedsgraden af diskusprolapsen, og øvelserne vil derfor altid være individuelt tilrettelagt. 

Hvad kan man gøre for at forebygge en diskusprolaps?

Forsøg at holde ryg- og mavemuskler i god form, undgå ensartede og gentagne bevægelser samt tunge løft. Dette vil hjælpe på rygsmerter i al almindelighed. Erhverv med mange tunge løft, fx ikke faglærte i bygge- og anlægsbranchen, har højere risiko for at blive indlagt med diskusprolaps i lænden end resten af befolkningen.

Nogle tror, at rygsmerter for det meste går over af sig selv. En engelsk undersøgelse offentliggjort i 1998 viste imidlertid, at godt 90% holdt op med at søge læge for deres rygsmerter, efter 3 måneder, men da man fulgte op på det, havde de fleste stadig ondt efter et år!

I hvor høj grad diskusprolaps kan forebygges vides ikke, men at sørge for, at ens ryg fungerer så godt som det kan lade sige gøre, vil under alle omstændigheder, være en fordel.

Online booking

Online booking

Bestil en tid direkte via vores online formular

Ring på tlf. 38 74 31 03

Ring på tlf. 38 74 31 03

Telefonen er åben mandag-torsdag 8-17 og fredag 8-13.

Her finder du klinikken

Find vej

Med tog eller metro
Klinikken er beliggende 1 minuts gang fra S-togsstationen/metro (Linie C og linie H/metro M1 og M2) i Vanløse.

I bil
Der er mulighed for parkering I Netto’s parkeringshus lige ved siden af klinikken. Det er tilladt at holde  1 timer gratis, men husk at stille p-skiven.

Derudover er det også muligt at parkere i Kronens parkeringshus, lige ved siden af Vanløse station. Der er tilladt at holde gratis i 2 timer, men husk at stille p-skiven.

Bus
Bus 10, 12 og 142 stopper lige ud for klinikken eller ved Vanløse station.

Kontakt os

Kiropraktor|dk Vanløse
Jernbane Alle 34, st
2720 Vanløse

[email protected]

CVR: 35045775

Du er altid velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren, hvorefter vi vender tilbage så hurtig som muligt.
I tilfælde af ændret åbningstid vil dette fremgå af vores telefonsvarer.

Spørg vores kiropraktor om netop dine smerter