Kontakt os på tlf. 38 74 31 03

Fibromyalgi

fibromyalgi kvinde med smerter i nakken

Fibromyalgi behandling

Ordet fibromyalgi er sat sammen af “fibro”, der betyder sene, “my” der kommer af “mys” og betyder muskel, og “algi” der betyder smerte. Fibromyalgi er altså betegnelsen på en tilstand med smerter i sener og muskler.

Årsagen til fibromyalgi kendes ikke, men forskning har vist en overfølsomhed og forandring i centralnervesystemet som kan være en forklaring på tilstanden. Den kiropraktiske behandling kan således ikke kurere fibromyalgi, men kan lindre symptomerne.

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er en tilstand hvor man har spredte smerter i muskler, led og sener, som har varet over 3 måneder. Smerterne er spredt rundt i kroppen og de er opstået uden en kendt årsag. Tilstanden er også ofte ledsaget af træthed og nedsat udholdenhed.

Fibromyalgi symptomer

Hvordan føles fibromyalgi? Smerterne føles mest i musklerne eller omkring leddene, hvor senerne forbinder muskel og knogle. Det er meget karakteristisk, at smerterne kan føles i mange forskellige områder på én gang – ofte som en svien, prikken eller brænden. Det er ofte værst om morgenen, eller efter fysisk belastning. Man bliver altså også lettere træt. Denne tæthed kan så blive endnu mere udtalt, fordi mennesker, der lider af fibromyalgi, også ofte sover dårligt og derfor har mindre at stå imod med om dagen.

Spændte nakke- og tyggemuskler kan også føre til hovedpine og svimmelhed. herudover ses der af og til også problemer med afføring, syn og hørelse, samt føleforstyrrelser i huden. Da de forskellige former for ubehag ofte fortsætter i årevis, i værre eller bedre perioder, er der ikke noget at sige til, at man nogle gange vil få det dårligt psykisk eks. med tendens til at føle sig ængstelig, nervøs eller stresset.

Fibromyalgi test – har jeg fibromyalgi?

For at kunne kalde de omtalte symptomer for fibromyalgi, skal følgende være opfyldt:

1.     Smerterne skal opleves både over og under bæltestedet, i højre og venstre halvdel af kroppen samt i området nakke til lænd.

2.     Ud af 18 steder på kroppen skal mindst de 11 føles smertefulde (ikke bare ømme), hvis man trykker på dem med en kraft på ca. 4 kg.

Hvis fibromyalgien optræder sammen med andre lidelser som fx. leddegigt, slidgigt eller kroniske rygsmerter kaldes den ”ledsagende fibromyalgi”.
Den måde, energien bliver omsat på i musklerne, er nogle gange forandret, og der ses for det meste nedsat muskelstyrke.

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

Hvorfor får man fibromyalgi?

Man kender ikke årsagen til fibromyalgi, men man ved, at der sandsynligvis spiller flere faktorer ind samtidig. Ud over den ændrede omsætning af energien i musklerne, kan også den måde, man opfatter smerte på i hjernen, være ændret. Det er klart, at de fysiske gener kan påvirke en psykisk, ligesom det omvendte gælder. Der er imidlertid intet der tyder på, at psykisk sygdom som sådan spiller ind.

Hvem får fibromyalgi?

90% af de mennesker der får fibromyalgi er kvinder, og oftest starter symptomerne i 30-40 års alderen. I USA optræder sygdommen med en hyppighed på ca. 1,5%- lige ofte i alle sociale lag og uden tegn på, at den skulle være arvelig. De fleste har ingen ide om, hvorfor de er blevet syge, men nogle mener at fx virusinfektion, tragiske oplevelser, trafikulykker eller dårlige forhold på arbejdspladsen har spillet ind.

Fibromyalgi behandling

Der kendes i dag ingen behandling, der kan kurere fibromyalgi. Symptomerne kan dog lettes på forskellige måder.
Smertestillende håndkøbsmedicin lindrer nogle gange noget, og er noget mildere mod maven end de noget mere effektive gigtpræparater. Enkelte patienter har glæde af den type medicin, man bruger ved behandling af depression.
Øvelser og svømning føles oftest rart, og noget tyder på at muskeltræning i maskiner tilpasset den enkelte, kan have en positiv effekt for nogle.
En canadisk undersøgelse fra 1998 af kiropraktisk behandling af fibromyalgi-patienter viser at denne behandlingsform kan have positiv effekt i mange tilfælde. Det gælder både lindring af smerter, og forbedret bevægelighed i nakke og lænd. Der findes også en række tidligere undersøgelser, der beskriver kiropraktisk behandlings effekt på disse mennesker.

Udsigterne fremover

Fibromyalgi er en sygdom med et langvarigt forløb, der oftest optræder med værre og bedre perioder. Alt tyder på, man bør holde sig så meget i gang som muligt, også selvom det gør ondt. Det er en god ide, at holde sig orienteret om evt. nyt om sygdommen og at tale med andre, der har de samme problemer. Hos nogle kan arbejdsevnen blive påvirket, men det er vigtigt at vide, at der ikke er tale om en direkte invaliderende sygdom, og at der både ved egen indsats og behandling ofte kan lindres mere eller mindre.

Online booking

Online booking

Bestil en tid direkte via vores online formular

Ring på tlf. 38 74 31 03

Ring på tlf. 38 74 31 03

Telefonen er åben mandag-torsdag 8-17 og fredag 8-13.

Her finder du klinikken

Find vej

Med tog eller metro
Klinikken er beliggende 1 minuts gang fra S-togsstationen/metro (Linie C og linie H/metro M1 og M2) i Vanløse.

I bil
Der er mulighed for parkering I Netto’s parkeringshus lige ved siden af klinikken.

Derudover er det også muligt at parkere i Kronens parkeringshus, lige ved siden af Vanløse station.

Bus
Bus 10, 12 og 142 stopper lige ud for klinikken eller ved Vanløse station.

Kontakt os

Kiropraktor|dk Vanløse
Jernbane Alle 34, st
2720 Vanløse

[email protected]

CVR: 35045775

Du er altid velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren, hvorefter vi vender tilbage så hurtig som muligt.
I tilfælde af ændret åbningstid vil dette fremgå af vores telefonsvarer.

Spørg vores kiropraktor om netop dine smerter