 |
|
Motion, kost & træning. Af kiropraktor Steen Mortensen. Bevidsthed om sundhed. Der er sandsynligvis ingen i dag der er i tvivl om, at motion og kost har stor betydning for vores sundhed. Bevidstheden om sundhed blandt befolkningen har været stigende de seneste årtier, og de seneste års forskning har kunnet fastslå, at de mange sundhedskampagner for mere motion og sundere kost har virket. Stadig flere prøver at leve sundere. Tendensen er ikke entydig. For en ting er idealet – noget andet er handling. Der er stor forskel på at ville være sund og til at gøre noget ved det. Masser drømmer om 7 timers motion om ugen, masser af frugt og grønt. Men resultatet bliver ikke altid som vi havde håbet på.. Børn & unge. Lige fra fødslen skal børn have mulighed for at bruge deres muskler og led i en fri lystbetonet sammenhæng. Vores travle hverdag forhindrer på mange måder børn i at bevæge sig frit, tumle og selv opleve verden. Børn transporteres af sted i barnevogn og biler. Når det drejer sig om, at undgå problemer med muskler og led, er dette ikke optimalt. Sundhedsministeriet anbefaler, at børn og unge i skolealderen dagligt skal dyrke 1 times motion og der er faktisk 63% af unge mellem 13 & 15 år, der går til en form for fysisk aktivitet i fritiden. Blandt drengene er fodbold den populæreste aktivitet og hos pigerne er det håndbold og gymnastik. Voksne. Før i tiden, så vi som kiropraktorer, mange patienter, hvor deres rygsøjle var meget nedslidt på grund af hårdt og tungt arbejde fra en meget tidlig alder. Denne andel af patienter bliver stadigt mindre. Vi er på vej væk fra industrisamfundet og over i viden- og informationssamfundet. Vi ser ”nedslidning” på en anden måde, ofte på grund af ensidige arbejdsstillinger. Der har fra politisk side været forsøgt at skabe afveksling på arbejdspladsen i form af jobrotation, men teknologien har overhalet os indenom og de fleste arbejdspladser foregår ved computeren. Lagermedarbejderen såvel som direktøren har hver deres computer og det for mange betyder mindre fysisk aktivitet. Det betyder , at der ligger et større ansvar hos os selv for at sørge for variation og bevægelse i dagligdagen. Modsætninger i sundhed. Modsætningen består i, at mens en stadig voksende del af befolkningen lever sundere, er der samtidig en gruppe som til gengæld levere mere usundt. I dag ser man for eksempel stadig flere svært overvægtige, man ser små børn få konstateret gammelmandssukkersyge som en direkte konsekvens af fedme, usund livsstil, for meget slik og sodavand, samt for lidt motion. I den ene ende har vi den del af befolkningen som bevidst dyrker en sund livsstil med megen motion og sunde kostvaner og i den anden ende har vi den del, der fastholder mønstre som rygning, stillesiddende fritidsbeskæftigelse og dårlig og fedtholdig ernæring. Fremtiden. Kigger vi i krystalkuglen, vil vi nok i fremtiden se følgende. Det offentlige sundhedsvæsen vil i langt højere grad satse på forebyggelse frem for helbredelse. Der vil generelt blive sat stærke kræfter ind på, at få befolkningen til at leve sundere og være bevidst om deres eget ansvar. Stadig flere virksomheder integrerer sundhed i deres personalepolitik og i deres personalegoder. Der vil være stor sandsynlighed for, at virksomhederne vil tilbyde god og ernæringsrigtig mad på arbejdspladsen. Der vil være flere virksomheder, der har deres egen kiropraktor til rådighed på arbejdspladsen. Vi vil se flere medarbejdere blive tilbudt forebyggende samtaler og rygtræning til styrkelse af deres ryg for at modgå langvarige sygdomsforløb. Der vil være stadig mere fokus på vigtigheden af, at man selv har ansvaret for at gøre en aktiv indsats for sundheden. |
|
|