Fjern dine hælsmerter med denne effektive øvelse
Skrevet den 25. juni 2015 i Nyheder
Fjern dine hælsmerter med denne effektive øvelse
Nyere undersøgelser har vist, at denne øvelse er effektiv til at fjerne hælsmerter.
- Stå på en skammel eller et trappetrin med et sammenrullet håndklæde under tæerne. Håndklæderullen skal være så tyk, at tæerne er maksimalt bøjet opad under øvelsen.
- Hvert vip op og ned skal vare 3 sekunder og når du er oppe holder du pause i to sekunder.
- Lav 12 gentagelser x 3 sæt om dagen. Øvelsen laves hver anden dag.
Efter 2 uger:
- Øvelsen laves med en rygsæk på ryggen.
- Lav 10 gentagelser x 4 sæt om dagen. Øvelsen laves hver anden dag.
Efter fire uger:
- Fyld flere bøger i rygsækken.
- Lav 8 gentagelser x 5 sæt om dagen. Øvelsen laves hver anden dag.
Udfør øvelserne hver anden dag i tre måneder.
Desuden anbefales det at bruge et hælindlæg af gele ved siden af øvelserne for at aflaste hælen.