Kontakt os på tlf. 38 74 31 03

Hvordan vælger jeg den rigtige hovedpude?

Hvordan vælger jeg den rigtige hovedpude?

Hvis du vil gøre noget rigtig godt for din nakke og samtidig undgå spændinger i nakken, så er det vigtigt at finde en god hovedpude, som kan give din nakke støtte hele natten.

Hvilken hovedpude er den bedste?

En god hovedpude støtter nakken, så den ligger lige hele natten. Hvis du er nødt til at ”forme og putte” puden så du ligger godt, så er der stor sandsynlighed for, at den falder sammen i løbet af natten. En god pude er altså en pude, som kan holde formen hele natten og som passer til dig i størrelsen.

Tid til at skifte din hovedpude?

Hvis du ofte vågner med hovedpine, spændinger, stivhed eller hold i nakken, så er det sandsynligvis tid til at købe en ny hovedpude. Hvis du vil sikre dig god støtte og hygiejne, så kan det anbefales at skifte pude hvert 2.-3. år.

Den bedste pude til dig med nakkesmerter

Har du problemer med dårlig nakke, nakke spændinger eller hovedpine, så kan det være en god idé at vælge en ergonomisk hovedpude. Det er en pude, som har et indbygget svaj, der støtter nakkens naturlige kurve. De findes i forskellige prisklasser fra den billigste som findes i IKEA, til den luksuriøse Silvana Support hovedpude.

Vi anbefaler Silvana Support hovedpuden til de patienter, der gerne vil gøre noget ekstra godt for deres nakke. Puden sørger for at støtte nakke gennem hele natten, den kan bruges både hvis man ligger på siden og på ryggen (der er mindre støtte i midten) og så giver den fornemmelsen af at ligge med en almindelig dunhovedpude og ikke på hård skum.

Hvordan vælger jeg så den rigtige størrelse hovedpude?

Det er meget vigtigt at vælge den rigtige størrelse hovedpude, for selv den bedste og dyreste hovedpude kan være dårlig for din nakke, hvis den ikke har den rigtige størrelse.

Den nemmeste måde at finde den rigtige pude er, at tage i en sengebutik sammen med en ven, kæreste eller partner. Det du skal gøre er, at ligge dig på ryggen med den pude du har valgt under nakken. Så skal din partner se på dig fra siden og lege ”forbind prikkerne” ved at tegne en fantasi streg fra midten af øret, midten af skulderen, centrum af hoften og centrum af knæet. Hvis stregen er lige, så har du fundet den rigtige størrelse hovedpude. Hvis puden er for tyk, så vil den løfte dit hoved højere end skulderen og hvis den er for tynd, falder hovedet for langt under skuderen, og stregen vi ikke være lige.

Men vent, testen er ikke slut endnu. Nu skal du om og ligge på siden, mens din partner gøre som før, men denne gang skal han tegne en streg som forbinder hagen, midten af brystet og mellem knæene. Igen bør denne streg være lige. Hvis puden er for tyk, vil den skubbe hovedet op og hvis den er for tynd, vil hovedet komme tættere på sengen.

Det er meget vigtigt, at din nakke ligger lige (i neutral stilling) når du sover. Hvis hovedet bliver løftet for højt eller er lavere end resten af kroppen, så slider det på nakken og kan give spændinger.

Generelt kan man sige, at du skal bruge en tynd pude hvis du sover på ryggen og en tykkere pude (den skal næsten fylde afstanden fra dit øre til den yderste del af din skulder) hvis du sover på siden. De fleste ergonomiske puder kan drejes alt efter om du sover på ryggen eller siden, og ellers kan det være en fordel af have to puder.